§ 1. Område
Stk. 1. Denne aftale er indgået mellem Buegård og Socialpædagogernes Landsforbund.
§ 2. Arbejdstid
Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør for en fuldtidsbeskæftiget 37 timer.
Stk. 1a. Der kan inden for en periode på 2 uger ikke arbejdes udover 10 dage.
Stk. 2. Med mindre andet aftales udgør en normperiode 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 3. For en fuldtidsansat udregnes det samlede timetal, der forudsættes præsteret i normperioden efter følgende formel:
Stk. 4. Som søgnehelligdage jf. stk. 3 betragtes følgende dage: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelsfartsdag, 2. pinsedag, Juleaftensdag, Juledag, 2. juledag samt Nytårsaftensdag. Som halve fridage betragtes 1. maj og grundlovsdag. Personale der må arbejde på arbejde på tidspunkter jf. stk 3, optjenes 50% afspadsering.
§ 3. Arbejdstilrettelæggelse
Stk. 1. Arbejdet tilrettelægges efter lokal forhandling under hensyntagen til arbejdsopgavernes omfang og karakter. Den ansatte skal normalt kende sin arbejdsplan 4 uger i forvejen.
Stk. 2. EU direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gælder.
§ 4. Ulempeydelser
Stk. 1. Som kompensation for arbejde på ubekvemme tidspunkter, delt tjeneste, omlægning af tjenesten, arbejde på lørdage m.v. ydes et fast ulempetillæg efter bestemmelsen i stk. 2.. Tillægget ydes som funktionsløn.
Stk. 2. Med mindre andet aftales lokalt jf. stk. 3 udgør tillægget:
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte tillægsstørrelser kan fraviges efter lokal aftale efter bestemmelserne om funktionsløn. Parterne er enige om at eventuelle lokale aftaler skal tage sigte på sikre medarbejderne en aflønning for de ulemper, der er forbundet med tjenesten, som ansatte i tilsvarende stillinger og med tilsvarende arbejdstid ved (amt)kommunale institutioner ville have oppebåret.
Stk. 4. for ansatte der af ledelsen bliver bedt om, uden for normal arbejdstid at have rådighedsvagt fra hjemmet, honoreres med 20 min. Pr time som nedskrives i normen.
Stk. 5. Ansatte der arbejder om natten kan gøre brug af følgende 2 muligheder:
§ 5. Overarbejde
Stk. 1. Som overarbejde betragtes arbejde, der inden for et år overstiger den aftalte gennemsnitlige arbejdstidsnorm.
Stk. 2. Overarbejde honoreres med sædvanlig timeløn med tillæg af 50% eller tilsvarende frihed. For ansatte, der tiltræder eller fratræder en stilling, således at den første eller sidste normperiode ikke udgør et helt år, vil arbejdstimer, der i forhold til optællingsperiodens længde forholdsmæssigt overstiger arbejdstidsnormen, betragtes som overarbejde.
Stk. 3. Det kan mellem Buegård og de ansatte aftales, at opgørelse af eventuelt overarbejde finder sted for en kortere periode end fastsat i stk. 1. En sådan aftale skal være skriftlig.
§ 6. Behandlingsture.
Stk. 1. For ture med børn og unge beregnes 14 timer pr. dag. Personalet er som udgangspunkt forpligtet til at deltage i ture på op til 12 døgn. 1 gang om året.
Dato:
For: Buegård
____________________________________________
For Socialpædagogernes Landsforbund:
____________________________________________
Bilag 1 til landsoverenskomst for private opholdssteder og botilbud m. v.
Lokalaftale for pædagoger og pædagogmedhjælpere ansat ved den selvejende institution ”Buegård” vedr. Løn, pension, barsel og adoption, ferie og fridage.
Ad. § 3 stk. 1, litra a Løn
Lønnen aftales i hvert enkelt tilfælde mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Vurdering og eventuelt regulering sker mindst en gang årligt. Lønnen skal via aftale med tillidsrepræsentanten fastsættes før fastansættelse.
Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant aftales lønnen med Socialpædagogerne i kreds Sydjylland.
Overgangsbestemmelse
Ved overgangen til Landsoverenskomsten for private opholdssteder og Botilbud mv. (Landsoverenskomsten) Kan der ikke ske lønnedgang.. Ansatte der i forbindelse med overgangen til Landsoverenskomsten ikke oppebærer samme løn som hidtil, får differencen fastsat som kvalifikationsløn for erfaring.
Ad. § 3 stk. 1, litra h Løn
Afdelingsledere/Stedfortræder:
Grundlønnen for afdelingsledere er løntrin 36, jf. Socialpædagogernes løntabeller. Afdelingsleder tillæg 14.000 (31.03.2000 niveau) Souschef tillæg 20.000 (31.03.2000 niveau)
Pædagoger:Grundlønnen er for pædagoger løntrin 26 jf. Socialpædagogernes løntabeller.
Efter 6 års ansættelse løntrin 29, efter 10 års ansættelse, løntrin 33.
Hertil kommer et aftalt årligt funktionstillæg på kr. 4000, (31.03.2000 niveau)
Pædagogmedhjælpere:
Grundløn for pædagogmedhjælpere er løntrin 13, jf. Socialpædagogernes løntabeller. Pr. 01.07.2009 er grundlønnen løntrin 14.
Efter 2 års ansættelse løntrin 17 efter 4 års ansættelse løntrin 20.
Aftale om funktionsløn:
Praktikvejledere: årligt kr. 8500 (31.03.2000 niveau) Tillidsrepræsentant årligt kr. 7000 (31.03.2000 niveau) Sikkerhedsrepræsentant årligt kr. 7000 (31.03.2000 niveau)
Ad § 5 Pension
Der gives 14% i pension, pr. 01.04 2010 forhøjes pensionen til 15%, 01.04.2011 forhøjes pensionsindbetalingen til 16 % og pr. 01.04.2012 er pensionsprocenten på 17% som betales fuldt ud af arbejdsgiver. Pr. 01.04.2013, følges lærernes pensionssatser. Pension udbetales efter 3. mdr. ansættelse.
Ad § 7 Arbejdstid
For afdelingsledere, souschef, pædagoger og pædagogmedhjælpere henvises til tilhørende arbejdstidsprotokollat ( Bilag 2)
Desuden skal der i forbindelse med rådighedsvagter i forbindelse med lukkedage/døgn, aftales et tillæg pr. døgn.
Ad §15. Der er aftalt 3 måneders opsigelse fra arbejdsgivers side efter prøveperiodens udløb. Lønmodtager har efter prøveperiodens udløb 1 måneds opsigelsesvarsel til udgangen af en måned.
Ad § 16 stk. 1. Ferie og feriefridage
Det særlige ferietillægget fastsættes aktuelt til 1,7 %. Pr. 01.04.2010 forhøjes tillægget til 2,0%Medarbejdere på Buegård har ret til 6 ugers ferie, iht. Ferieaftalen.
Ad § 22 tillidsrepræsentanter
Der skal indgås en lokalaftale om tillidsrepræsentantens/tillidsrepræsentanternes varetagelse af TR opgaven.
Lokalaftalen herom tilsidesætter ikke udgangspunktet om ” nødvendig tid” til udøvelse af TR hvervet.
TR er født medlem af ansættelsesudvalget.
Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om vilkårene, kan den lokale kreds inddrages.
Dato: Dato:
For Buegård For Socialpædagogerne
___________ ________________
|